Beskrivelse
Et sjældent, håndvævet vintage Cicim kelim fra Anatolien med en alder på ca. 70+ år. Tæppet har en smuk, pudret farveskala i rosa, støvede grønne nuancer, beige og mørk brun, med traditionelle geometriske symboler og fine håndvævede detaljer.
Cicim er en særlig kelimtype, hvor mønstrene er vævet ind som ekstra tråde og giver tæppet en levende, let relieffet struktur. Den lange, smalle størrelse gør det ideelt som løber i entréen, køkkenet, ved sengen eller i en lang gang.
Tæppet er nyvasket og restaureret med respekt for dets originale patina og historie.
Du kan låne tæppet med hjem og se det i dine egne omgivelser. Er du i tvivl mellem flere kelim, kan RUMI også komme hjem til dig med et nøje udvalgt udvalg.
Et unikt tæppe, der tilfører ro, varme og autentisk håndværk til rummet.








